top of page
IMG_0950_edited.jpg

Robotmontør

Vil du være med til at automatisere nogle af verdens førende virksomheder ved hjælp af mobile kollaborative robotter?

Trives du i et dynamisk og innovativt arbejdsmiljø, hvor du, sammen med dine kollegaer, vil være med i front for den robotteknologiske udvikling?

ARBEJDSSTED

Agerhatten 27A, Odense, Denmark

ANSÆTTELSE

37 timer

JOBBESKRIVELSE

Vi søger en dygtig og engageret robotmontør til at styrke vores team. Med reference til Operations Manager vil du hands on stå for produktion og kvalitetssikring af vores robotter. Her vil der både være montage af såvel elektroniske som mekaniske komponenter.

 

Ud over at sikre, at vores robotter kommer ud af døren i rette tid og kvalitet, vil du også skulle bidrage til udvikling af kommende produkter samt videreudvikle vores produktionsstandarder.

Du får ansvaret for:

  • Produktion og test af robotter.

  • Identificering og løsning af tekniske udfordringer under samle- og testprocessen.

  • Modtage og registrering af indkomne varer og materialer.

  • Styring af lager samt sikre korrekt opbevaring af komponenter.

  • At samarbejde med udviklingsafdelingen om produktoptimeringer og optimering af produktionsprocesser.

  • At bidrage til udarbejdelse samt vedligeholdelse af manualer (SOP) og testprocedurer.

Kvalifikationer:

  • Uddannelse som elektriker eller automatiktekniker eller anden relevant baggrund og erfaring.

  • Erfaring indenfor el-teknik og montage af komponenter.

  • Kendskab til metalbearbejdning er et stort plus.

  • Du kan begå dig på dansk og engelsk i skrift og tale, og er vant til at arbejde med IT.

  • Det er en fordel hvis du har erfaring med PC schematics eller lignede tegneprogrammer.

Personlige egenskaber:

  • Du arbejder systematisk og er kvalitetsbevidst.

  • Du er selvstændig og god til at planlægge dine opgaver.

  • Du er en holdspiller med et godt humør.

  • Du er problemløser.

Enabled Robotics som arbejdsplads:

Enabled Robotics er en hurtigt voksende scaleup-virksomhed, der specialiserer sig i mobile robotter med robotarme. Vi er grundlagt i 2016 og er siden vokset til 25 fuldtidsansatte. Vores mål er at gøre robotter let tilgængelige for brugere og gøre integration af mobile kollaborative robotter problemfri.

 

Vores produkt er markedsledende og sikrer, at den collaborative robotarm fra Universal Robots, og den mobile robot fra MiR fungerer som en sammenhængende enhed. Derudover udvikler vi software til at forenkle programmering og optimere integrationen af mobile cobots.

 

Send venligst din ansøgning og CV til jobs@enabled-robotics.com - med emnefeltet: Ansøgning som Robotmontør.

 

Spørgsmål til jobbet, venligst kontakt Jacob Kirkebæk - 22434206

 

Ansøgningsfrist: senest 16/9-2024

bottom of page